Tiden fra kl. 12.15 og frem til kl. 15.00 (når eftermiddagens workshops starter) råder du selv over.

Drop-in aktiviteter

Er du god til at chante, yoga, synge, spille eller andet, som du gerne vil have andre med til, kan du arrangere en drop-in aktivitet i frokostpausen.

Drop-in er en gratis gruppe aktivitet,  som alle kan byde ind med. 

Der er (normalt) ikke tilmelding, man møder bare op.

Hæng et opslag op info-området, hvis du planlægger en  drop-in aktivitet.

Minibehandlinger

På alle kursusdage, lørdag til tirsdag, er der i frokostpausen ml. kl 13.00 og kl. 14.30 mulighed for forskellige minibehandlinger.

Minibehandlinger er et tilbud fra et udvalg af workshopholdere, der til særpris (workshopholder prissætter selv) giver prøvebehandlinger. Du betaler direkte til workshopholderen.

For at modtage en minibehandling skal du booke tid hos den ønskede workshopholder. Dette gør du ved at skrive dig på workshopholderens skema i info-området. OBS behandlingerne er populære så book hurtig.

Se skemaerne i info-området vedr. minibehandlinger.