Festivalens historie – en god begyndelse!

Historien om hvordan det hele begyndte af Rikke Njust – en af initiativtagerne til Festivalen
Rikke Njust uddannet arkitekt 1977. Har siden 1980 arbejdet med healing. Udd. FDZ zoneterapeut i 1986. Udd. Lomilomi massør og HUNA instruktør på Hawaii. Videre uddannelse i kinesiologi, samtale terapi, mentaltræning, konfliktløsning, samt konsulentfunktion og coaching. www.huna.dk

I starten af året 1990 var der Healers for Peace konference på New Zealand. Da det var lykkedes mig at fremtrylle nok penge og min families tilladelse, drog jeg af sted lige før nytår 1989.
Jeg ankom til Auckland hen på eftermiddagen, i en noget rundforvirret tilstand efter at have passeret datolinien og nu var alt ting jo lidt på hovedet, med hensyn til sommer-vinter og op og ned.

Hjemmefra havde jeg noteret mig at der var en spirituel festival på en ø uden for Auckland. Det lød spændende og var vel et besøg værd inden jeg skulle videre til konferencen.
Ved lidt hjælp fandt jeg frem til stedet, et mindre forslidt vandrehjem. Jeg blev indlogeret og fik kikket mig omkring. Det lå rigtig godt, men selve lokalerne bar meget præg af at være brugt som skolekoloni eller noget lignende. Næste dag ankom en ca. 10 mennesker som i løbet af et par timer fik ændret hele vandrehjemmet til en vidunderlig oase som emmede af nærvær og imødekommenhed, glæde og fed energi.

Festivalen kunne åbne, og hvilken festival – wow! Det blev en uforglemmelig oplevelse som siden blev den direkte inspiration til Holistisk Sommerfestival.

De kommende år efter denne oplevelse fortalte jeg vidt og bredt om denne skønne festival, især ved den månedlige meditationsgruppe som jeg på dette tidspunkt ledede.
En dag blev det en af deltagerne for meget. Finn tog ordet og sagde at nu gad han ikke høre mere om, hvor fint det ville være at vi også have sådan en festival herhjemme. Nu var det bare at gå i gang, amatører eller ej.
Vi var nogle stykker i meditationsgruppen der blev enige om at gå i gang, siden hen blev vi et par stykker mere. Det blev Hanne, Marianne, Ib og hans kone, Finn og Rikke.
Det var i efteråret 1994 og vi begyndte at tilrettelægge den kommende sommers festival. Vi nedsatte forskellige undergrupper. Som jeg husker det, var der selve arrangementerne (oplægsholderne, musik, workshops og foredrag), desuden var der en PR-gruppe, kontakt til Sankt Helene Centret m.v.

Vi have et lille budget på ca. 7.000 kr. som var et overskud fra en foredragskreds som vi i et par år forinden havde nedlagt. Denne beskedne sum gav os lidt start kapital. Vores største udfordring var at betale trykningen af folderen som med layoutet beløb sig til ca. 20.000.- Vi fik lov til at vente med at betale, og påtog os risikoen så længe.

Sikke et kæmpe stykke arbejde vi havde kastet os ud i! Det var inden det var almindeligt med e-mail kommunikation og registrering via nettet. Så alene logistikken i tilmeldingerne var et hyr at få styr på. Som jeg husker det havde vi over 30 forskellige ting på programmet. En uge inden starten var vi i TV-Lorry og tilmeldingerne kom for alvor ind.

Et af indslagene var en sigøjner trup fra det tidligere Østtyskland som kom hertil med skurvogne og hele familier. De bidrog med gøgl, dans og ild-pustning i flere dage. Det var en skøn anarkistisk og farverig del af festivalen, som ikke uden problemer fra centrets side bidrog til stemningen.

Det år havde vi også et stort flot beduin lignende telt fyldt med sten og krystaller, som man kunne købe. De ankom direkte fra Roskilde festivalen og bragte lidt ægte festivalstemning med sig.
Festivalen blev en succes, og i gruppen besluttede vi hurtigt at vi ville forsøge at overdrage forpligtigelsen til at lave en festival året efter, til en ny gruppe. Vi var vist alle brugt mere eller mindre op, idet vi ikke havde forudset hvor stor en opgave det var.

Ved afslutningsceremonien meldte der sig ca. 5 stykker som påtog sig opgaven.

Vi overdrog alt vores materiale og ca. kr. 70.000.-, som var overskuddet, til denne gruppe.
Se, det var historien om starten, det er skønt at tænke på, at festivalen lever videre.

May the wind be allways at your back.