Godt at have med – rent praktisk !
Der er bare nogle ting, man ikke kan leve uden:
–Din egen hovedpude. Hvis du har brug for en god hovedpude – så tag din egen med.
-Dit eget krus. Så er du sikker på, der altid er et – og opvasken begrænses.
-Indendørssko. Hvis du er tilmeldt workshop med bevægelse så vær sikker på, at du kan bevæge dig med dem på. Der må ikke benyttes indendørssko, der kan afsætte sorte streger.
-Ørepropper. Da vi bor mange tæt sammen, kan støj ikke undgås. Hvis du sover let, er det måske en god ide at tage ørepropper med.
-Taske/kurv til materialer mm. Værelsesbygningen ligger ved siden af bygningen med undervisningslokalerne. Det kan derfor være en god ide med en lille taske/net e.l. til at bære blok, papir, pude, tæppe o.l. i.
-Badetøfler. Baderum ligger på værelsesgangen så måske et par badetøfler e.l.
-Mad og drikkelse. Bosei Idrætsskole ligger ude i skoven, et par kilometer fra Præstø og indkøbsmuligheder. Baren sælger vand, øl, vind, snacks så som nødder, små chokolader, små poser blandet slik, chips m.m.
-Udstyr til workshoppen. Check dine workshops og se om du skal have noget specielt med hertil. På en del workshops skal du have pude/tæppe med. Andre beder dig om at tænke over tøj/sko, da de har fokus på bevægelse, eller er udendørs. Har du workshop i skoven, kan det være en ide at medtage f.eks. Citronella mod myg.
-Kuglepen/blyant og papir/notesblok. Ha´ altid papir/notesblok og kuglepen/blyant med. Selvom du ikke tager noter, kan workshoppen have øvelser, hvor det skal bruges.