Find roden og giv slip. Er du klar til at finde ind til roden af dine problemer, give slip på gamle traumer, der har sat sig i kroppen, og opleve, hvordan det føles at være i en kortvarig hypnosetilstand? Så er denne workshop noget for dig!
Gennem en unik kombination af udvalgte elementer fra Rapid Transformational Therapy (RTT) og Trauma Release Exercises (TRE) dykker vi sammen ned i sindet og derefter kroppen.
Vi starter med lidt teori, hvor vi taler om sindets kraft og identificerer begrænsende overbevisninger. Herefter arbejder vi med at finde ind til roden af dine udfordringer via RTT, hvor du får mulighed for at opleve, hvordan det føles at være i hypnose.
I hypnosen vil vi afdække kernen i, hvilken rolle, funktion, formål og hensigt ubalancen eller problemet har i dit liv.
For at slippe de traumer, der har sat sig i kroppen, anvender vi Trauma Release Exercises (TRE). Det er en form for yoga, der fremkalder rystelser i kroppen og hjælper med at frigive spændinger.
Medbring: Yogamåtte, behageligt tøj, vand, papir og pen samt eventuelt en god bog eller noget læsestof.
🙂 Som certificeret Feng Shui Konsulent og Rapid Transformational Terapeut (RTT) tilbyder Pernille en enestående kombination af en række holistiske teknikker. Dette baner vejen for dybdegående forandringer i hendes klienters liv. Pernille har både 1-til-1 klienter og online forløb. Under Holistisk Festival vil Pernille desuden tilbyde mini Feng Shui sessioner af et enkelt livsområde, hvis du kommer med en udprintet plantegning med en tydelig nordpil på. Denne skal Pernille have dagen forinden, så hun kan nå at forberede sig.