Vi arbejder med vores spirituelle rejse i lyset af fortællingen om ”Den fortabte søn”, om en ung mand, der rejser hjemmefra, kommer i krise, vågner op og vender hjem. Det er en arketypiske fortælling om menneskets dannelsesrejse gennem livet. Hvad har du med i din bagage fra hjemmet, på godt og ondt? Har der været vendepunkter eller kriser, hvor du fik indsigt, og hvad er målet for din rejse? Vi lader os inspirere af hinandens fortællinger. Og der er mulighed for at arbejde kreativt med sin historie. Vi slutter med at overveje, hvordan historien kan handle om menneskehedens udvikling som en kollektiv proces.
Medbring: tegnegrej
🙂 Lene er freelance præst, fortæller og åndelig vejleder. Gennem virksomheden Find Fodfæste holder hun foredrag og workshops med bibelfortælling. Hun underviser i kristen spiritualitet og meditation og afholder retræter. Hun er desuden uddannet instruktør i mindfulness og yoga.