OBS OBS OBS – NU WORKSHOPHOLDER OG NY BESKRIVELSE
Vejen til mere kærlige, glædesfyldte relationer
I workshoppen er temaet at have hjertet mere med i forholdet til andre og dig selv. Hjertekontakt giver en dybere forbindelse med den, du er, og en blødere, indfølende måde at møde andre. Når vi lytter til, hvad hjertet har at sige, er vi mere åbne, nærværende og respektfulde i vores relationer med partner, børn og andre. Det giver en anden kommunikation og en mulighed for, at begge kan udvikle deres kvaliteter til gensidig inspiration og glæde. Vi vil lave meditative øvelser, du kan bruge styrkende i hverdagen.
🙂 Turi Rye Thomsen (f. 1955) er krop- psykoterapeut (MPF), meditationslærer, healer og forfatter. Hun har haft kursusvirksomhed med meditation, healing og selvudvikling i 35 år, samt individuel behandling med krop-psykoterapi, supervision og healing. Hun er kursusleder på det nyetablerede Kursuscenter Skovridergården i Vemmetofte med meditationsforløb, retreats og uddannelse i Bob Moore Healing. Oprindelig uddannet cand.phil. i Samfundsfag (K.U.). Hjemmeside www.turirye.dk