Udarbejdelse af programmet
Hvis du har lyst til at være workshopholder på Holistisk Sommerfestival i 2025, som afholdes fra den 27. juni til den 2. juli 2025, kan du tilmelde ved at sende os en mail på komtil@holistisksommerfestival.dk, og vi vil kontakte dig for yderligere oplysninger.
Detailplanlægningen sker i august/september/oktober 2024, hvorefter endelig tilsagn udsendes senest november 2024/primo december 2024. Hvert år er målet at sammensætte et nyt, alsidigt og bredt favnende program, og da mange deltagere kommer flere år i træk, tilstræber vi variation af programmet år for år. Vi kan derfor desværre ikke garantere en endelig plads, før hele det store puslespil er lagt. Under alle omstændigheder lægger vi din tilmelding ind i vores emnebank, så vi har mulighed for at vende tilbage på et senere tidspunkt.
Du får direkte besked fra arrangørgruppen om, hvorvidt det har været muligt at få plads til din workshop.
Dit udfyldte tilmeldingsskema skal vi have senest den 1. oktober 2024 og gerne før. Vi er har de senere år oplevet stor interesse for at være workshopholder på Holistisk Sommerfestival, hvilket vi er meget stolte af. Det betyder desværre også, at man skal være hurtigt ude.
Generelle vilkår for workshopholder
Da Holistisk Sommerfestival er en non-profit forening, som bygger på frivilligt arbejde og undervisning, kan vi desværre ikke betale honorar, men der er følgende fordele:
Gratis reklame:
Du er nævnt i Holistisk Sommerfestivals trykte folder samt på hjemmesidens beskrivelser af workshopholdere og workshops.
Der er et PR-bord på festivalen til dine brochurer o.a.
Du kan efter Festivalen og årets ud lave opslag på vores Facebook side om dine arrangementer, klinik o.l.
Det er en stor hjælp, hvis du vil dele festivalens brochure ud og/eller have dem liggende i din praksis. Hvis du ønsker brochurer tilsendt, så send os en mail på komtil@holistisksommerfestival.dk.
Mini-behandlinger:
Der er mulighed som workshopholder, for at afholde minibehandlinger på Holistisk Sommerfestival. Hvis du har lyst til dette, så udfyld det tilsendte tilmeldingsskema inden Festivalen, så sørger vi for at lave opslag på Festivalen.
Mini-behandlinger kan afholdes i middagspausen mellem kl. 13.00 til kl. 14.30. Vi anbefaler en pris på kr. 250 for ½ times behandling.
Netværke:
Vi har mellem 30 og 40 forskellige workshopholdere hvert år og flere har gennem årene efterfølgende indledt et samarbejde og sparret med hinanden.
Sted:
Festivalen afholdes på Idrætshøjskolen Bosei, som ligger på Præstø med skoven som nabo med dejlige faciliteter og omgivelser.
Transport:
Du kan som workshopholder få transporten dækket ved at udfylde et kørselsgodtgørelses skema (et pr. workshop). Skemaet får du tilsendt inden festivalen. Du kan også få et på festivalens kontor, hvor det skal afleveres igen.
Hvis du har behov for at blive hentet/bragt til en bus/station, skal dette noteres på tilmeldingsskemaet.
Udstyr:
Vi har desværre ikke længere mulighed for at stille evt. udstyr til rådighed, hvorfor du selv bedes medtage udstyr. Har du problemer med selv at medtage udstyr, så send os en mail om det på komtil@holistisksommerfestival.dk, og vores tekniker vil se på det.
Måltider:
Du/I spiser gratis både før og efter egen workshop. Der er mulighed for vegansk mad.
Overnatning:
Du kan få en gratis overnatning før en formiddagsworkshop eller en gratis overnatning efter en eftermiddagsworkshop. Har du en heldagsworkshop, kan du få gratis overnatning før og efter heldagsworkshoppen. Vi skal på forhånd vide, hvad du har brug for, så vi kan reservere værelset.
Assistenter:
Har du en assistent med, som hjælper på workshoppen, skal vi ligeledes vide, om der er behov for overnatning (i delt værelse) og måltider.
Særlige workshopholderpriser for deltagelse i hele festivalen:
Ønsker du som workshopholder at deltage i den øvrige del af festvalen, har vi en helt særlig pris for dig:
- Kr. 2.450,- delt værelse (Normalpris kr. 3.550)
- Kr. 3.350,- eneværelse (Normalpris kr. 4.450)
I prisen er indeholdt ophold, forplejning og deltagelse i workshops.
Du skal huske at tilmelde dig hos Idrætshøjskolen Bosei (www.bosei.dk), hvis du ønsker at være deltager i festivalen. Ved tilmeldingen skal du huske at afkrydse i rubrikken ”Workshopholder”.
Hvis du kun ønsker at være Workshopholder, skal du ikke tilmelde dig hos Bosei.
Gennemførsel af workshops:
Hvis der er færre end 7 tilmeldte deltagere til workshoppen, kan vi blive nød til at aflyse den, ligesom vi lukker for tilmeldinger, når max. antal deltagere er nået. Vi kan blive nødsaget til at justere deltagerantal på grund af lokalernes størrelse og for at overholde vores koncept om et alsidigt udbud af små intime workshops. Vi vil dog gøre alt for at gennemfører de aftalte workshops, hvis det er muligt, og hænger sammen med det øvrige program.
Tilmelding som workshopholder:
Du tilmelder dig som workshopholder under menupunktet:
Workshopholder/ Tilmelding workshopholder 2024. Vi har indgået aftaler for 2023.
Har du yderligere spørgsmål, kan vi altid kontaktes på:
komtil@holistisksommerfestival.dk
Vi glæder os meget til at se dig på Holistisk Sommerfestival.
Kærlig hilsen
Arrangørgruppen
Holistisk Sommerfestival